Hvem er Anny Uldall Eriksen

Jeg er uddannet pædagog, helheds- og lydterapeut samt MediYoga instruktør. Siden 2020 er jeg også uddannet instruktør i Yin Yoga.

Midt mellem Kolding og Esbjerg lidt uden for Brørup bor jeg med min familie på en gammel gård, hvor jeg i naturskønne omgivelser har mit virke som terapeut og underviser i MediYoga og Yin Yoga. Jeg glædes over at møde dig, og at være med til at følge dig lidt på vej på din vej i livet.

Jeg tilbyder samtale og livsvejledning, og jeg arbejder ud fra den norske læge Dr. Audun Myskjas metoder som helheds- og lydterapeut. Teknikkerne i helheds- og lydterapi søger at genskabe oplevelsen af enhed/helhed med erkendelse af, at man ofte trænger til tid, og at løsning på dybereliggende problemer ofte ikke ligger i teknikker, men i erkendelse af

hvem er jeg? hvad driver mig?  hvilke sammenhænge står jeg i?

Dybe uforløste følelser kan forstyrre sindet – de suger al energi ud af kroppen. Følelser kan indimellem være svære at håndtere og fylde rigtig meget i hverdagen – nogen har meget brug for at give udtryk for deres følelser medens andre er bedre til at undertrykke følelserne. Den måde jeg arbejder på handler rigtig meget om at forstå følelserne og forløse dem. Ved at forstå følelserne omforandres de og frigiver energi – så det er nemmere at være i verden, som den nu engang er.

Derudover er jeg uddannet MediYoga instruktør. Det er en terapeutisk yogaform, der har fokus på mental afspænding og indsigt i egen krop og sind.  Det handler ikke om at kunne komme ud i alle mulige stillinger eller stå i de yderste stræk. Alle kan være med, også på trods fysiske begrænsninger. Yogaprogrammets øvelser skaber ro i centralnervesystemet, og vi arbejder med bevægelse og stræk omkring rygsøjlen, hvilket giver et bedre flow op til hjernen.

Alle kan være med, da øvelserne foregår enten siddende på gulvet eller siddende på en stol. Der arbejdes med diagonale balanceøvelser, som er med til at styrke forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel, og rigtig mange med hjernerystelse har haft stor glæde af MediYoga.

MediYoga er udviklet i Sverige til brug i det svenske sundhedssystem, og du kan læse meget mere herom på dk.mediyoga.com.

Du kan også følge Gaias Kilde på Facebook og se, hvornår jeg sætter hold op. Jeg laver både formiddags og eftermiddagshold.


uddannelse

Uddannelse:
Professions bachelor i pædagogik • modul 1 – Diplom i udviklingspsykologi • modul 2 – Diplom i gruppe- og organisationspsykologi incl. Kognitiv     Coaching • Terapeutisk Touch level I, II og III
• Helheds/Enhedsterapeut • Anatomi & Fysiologi • Sygdomslære
• Sundhedspsykologi • MediYoga Instruktør 2017 • Yin Yoga Instruktør 2020

Kurser:
Qi gong og Dong gong – Biyun – Den helsebevarende metode • Kvindens Qi gong i Biyun- metoden • TKM (Traditionel Kinesisk Medicin) – Tunger og håndsdiagnoser

Dr. Audun Myskja overrækker mig mit eksamensbevis som Enhedsterapeut.